Inflationsobligationer og inflationsderivater
ALOC, Odense, Odense, 29. april
  • Generel introduktion til inflationsprodukter
  • Inflationsbegreber og prisindeks
  • TIPS, OATis og andre inflationsindekserede obligationstyper
  • Investeringsstrategier med inflationsindekserede obligationer
  • Inflations-swaps, caps og floors
  • Brug af inflationsprodukter i aktiv-passiv styring
  • Handel med og hedging af inflationsprodukter
Formålet med kurset er at give dig en introduktion til inflationsindekserede obligationer og inflationsderivater samt en god forståelse for deres egenskaber, anvendelse og prissætning.

Vi starter med en generel introduktion til inflation og inflationsprodukter. Vi forklarer, hvorfor og hvordan inflation eller deflation opstår, og vi gennemgår de mulige konsekvenser af inflation (eller deflation) for (real-) afkastet på forskellige former for investeringer, herunder fast- og variabelt forrentede obligationer, aktier og råvarer. Vi forklarer også de forskellige inflationsmål, og vi giver en oversigt over stokastiske inflationsmodeller.

Vi ser derefter nærmere på inflationsindekserede obligationer. Vi gennemgår de forskellige karakteristika ved TIPS, franske OATi’er, UK Index linked Gilts osv. Vi forklarer de forskellige indekseringsmekanismer, vi giver eksempler på, hvordan nominelle og reale cash flows genereres, og vi forklarer hvordan realrenten og dennes følsomhed over for forskellige faktorer kan beregnes. Vi giver eksempler på investerings- og handelsstrategier med inflationsindekserede obligationer.

Videre introducerer vi inflationsderivater, herunder inflationsfutures, inflationsswaps og inflations caps og floors. Vi forklarer disse instrumenters virkemåder og giver praktiske eksempler på deres anvendelse i styringen af inflationsrisiko. Endelig præsenterer og diskuterer vi cases, som illustrerer, hvordan inflationsprodukter kan benyttes til styring af inflationsrisiko i et ALM (Asset and Liability Management) perspektiv, til at skabe strukturerede inflationsprodukter, og til handel og hedging.

Course Fee: DKK 6.000

(For simultaneous registration for this course and "Obligationsstrategier - analyse, handel, investering og hedging", the total fee for both courses is DKK 18.000)

Tilmed dig dette kursus/Register now for this course!

If you came to this page from a search engine,
you can GO TO BASISPOINT HOME here!